
Mit vigtigste personlige managment værktøj er meget simpelt; Hver aften klokken 2000 modtager jeg en besked fra min kalender hvori der blot står GTSDS? Det står for "Går Tingene Som De Skal?" og den besked får mig til lige at checke efter om alt er OK i forhold til familie, venner, arbejde, praktiske gøremål osv. Det tager et par minutter og det er en god lille øvelse. Men det vanvittige er følgende; Næsten hver dag når beskeden popper op, så kommer den bag på mig...! Men det siger nok lidt om hvordan min (og måske osse andres) hjerne fungerer, altid optaget af tusind andre ting end at checke efter hvordan det egentlig står til, sådan overordnet. Men systemet fungerer, og succesen har meget med timing at gøre; Hvis der kom mere end én besked om dagen, ville jeg garanteret bare ignorere dem. Og hvis beskeden kom om morgenen ville den heller ikke nå gennem attention immunsystemet, for der har man travlt med at komme igang med dagens aktiviteter. Idéen er Open Source, så du kunne jo prøve det, it might change your life .-)
Send en kommentar