Jeg har aldrig været nogen kæmpe fan af SONYs AIBO hund. Den har altid haft sådan et lidt dekadent iiih-hvor-futuristisk feel, en hundedyr gimmick som bedst egner sig til at hente hjemmesko til Rolf Jensen og som pauseklovn i SONYs egne reklamer. For år tilbage delte jeg kontor med op til flere AIBOs og vi blev desværre aldrig rigtig gode venner. Måske lærte jeg bare aldrig at forstå den. Nu er den ihvertfald død, så må vi se hvor hunden ligger begravet. Måske kan den lege med Furby nede i robodødsriget.