Tveskovs Tanketip for Uge 4

Åben eller lukket som default?

Jeg har før været inde på idéen om at holde længe åbent. En beslægtet tanke er at være åben i udgangspunktet, fremfor at være lukket og så overveje hvornår man skal være åben. Idéen som jeg forsøger at efterleve kommer fra et snart fem år gammelt indlæg på Mygdals blog der lød som følger;

Why do we take for granted that everything should be closed? What if we started taking for granted that everything should be open? Instead of asking: "why should we be open?" started asking: "why should we be closed?"... This goes for software, information, organizations, etc. I'm not suggesting that everything should be open - just that we considered everything to be open as default!

Det gør en forskel at vende spørgsmålet rundt. Som historien fra fornylig illustrerer så er "Heldige" mennesker banalt set blot meget mere åbne end "Uheldige". Og ofte er det lettere at være åben end lukket; For et par år tilbage holdt jeg op med at blogge, men jag havde stadig brug for at gemme noter om gode links osv. Jeg fandt hurtigt ud af at det var næsten lige så meget arbejde at lave noter i et tekstdokument som at lave et blogindlæg. Og da der ovenikøbet var en del folk der hårdnakket påstod de fik noget ud af at læse mine indlæg, valgte jeg at åbne mine noter op igen. Og jeg er glad for jeg gjorde det, og som antallet af indlæg her i januar antyder så er der mere gang i bloggeriet end nogensinde før.

Og førnævnte Hr. Mygdal opfordrede mig for nogen tid siden (i en hektisk chatsession) til at blogge lidt om dagligdagen i tveskov.com headquarters. Og da corporate blogging vistnok er det helt store her i '06, vil jeg de kommende uger fortælle lidt om hvad jeg sådan arbejdsmæssigt går og pusler med. Selvom de fleste af mine jobs desværre foregår bag tommetykke Non Disclosure Agreements så tror jeg godt jeg kan fortælle om nogle generelle observationer fra dagjobbet... Første corporate indlæg om en uge, indtil da:

Hvad er din default setting?
Åben     Lukket
    3 kommentarer    

   Åbenhed er grundlæggende sundt, og er nok vores allesammens default setting.

Her er en artikel, der afliver nogle af myterne om lukkethed: The Cult of the NDA.

Bogen The Naked Corporation af Don Tapscott and David Ticoll dokumenterer, at der er profit i åbenhed.

   af Anonymous Alexander Kjerulf  

   Blot er det tankevækkende hvor meget lukkethed man møder rundt omkring i det pulserende danske erhvervsliv. Men mere om det senere.

   af Blogger tveskov  

   God pointe - tak fordi du holder længe åbent her i weekenden :-)

Og nu vi er ved terminologien, så er det egentlig også pudsigt, at "lange åbningstider" som regel ikke er ret lange? Jeg synes, de fleste banker og mange butikker ville være mere ærlige, hvis de reklamerede med "lange lukketider"?

   af Anonymous Trine-Maria  

   Send en kommentar

 


Se mine fotos på 23:


Arkiv:
Jan08 Feb08 Mar08
Apr08 Maj08

Jan07 Feb07 Mar07
Apr07 Maj07 Jun07
Jul07 Aug07 Sep07
Okt07 Nov07 Dec07

Jan06 Feb06 Mar06
Apr06 Maj06 Jun06
Jul06 Aug06 Sep06
Okt06 Nov06 Dec06