
Hvorfor er alle de små piger klædt ud som prinsesser til fastelavn? Jeg kommer lige fra børnehave og ditto klasse og, drengenes kostumer var fordelt på en 10-15 forskellige temaer, mens pigerne (som sædvanlig) næsten uden undtagelser var lyserøde glimmerprinsesser. Hvad er det lige der er gang i dér? Gruppepres og flokmentalitet? Kønspolitisk fallit? Mangel på rollemodeller? Traditioner? Biologi og genetisk determinisme? Eller en dødelig combo af førnævnte? Jeg aner det ikke, hvis nogen har et bud, hører jeg gerne nærmere (og ikke noget med at påstå at det er heelt anderledes i dit barns børnehave, for det er jo løgn :-)
Er du nu også sikker på at der ikke er lige så stor/lille forskel på snehvide, askepot og barbie som der er på batman, ninjaturtel og pirat? Som barnepige for to knægte kan jeg tit komme i tvivl om hvad det egentligt var de legede eller skulle forestille og de blir' grusomt fornærmede hvis du ikke har styr på b-daman forskellen til beyblade... men det er jo værre end at forveksle barbie med bratz?
af
Mathilde
Rigtig god pointe. Det er garanteret blot min manglende evne til at skelne nuancer i prinsesseuniverset der er på spil. Som så ofte skal man finde svaret i sig selv, og som far til drenge er min fokus på drengeuniverset.
af
tveskov
Min datter er klædt ud som djævel, men ligner en prinsesse...
af
Jesper Balslev
Hehe. Her stod den på Batman og Darth Vader. Jeg har osse taget sort tøj på for at gøre "Men in black" temaet komplet.
af
tveskov
http://www.many.dk/PermaLink.asp?PostID=1922
af
/many
Hm arme jer i prinsesseland - det er åbenbart anderledes, der hvor mine niecer bor. For den ene skulle være penalhus, den anden skulle være slikbutik. Og sidste år var en af deres vender boller i karry!!!
af
Ordkløveren
Send en kommentar