Min tålmodige kæreste
(Hvori Damsted aka. påskehjælpen, dvs. ikke Tveskov, siger undskyld:) Jeg har en rigtig dårlig vane med at købe alt for meget litteratur som jeg aldrig får læst. Jeg så en dag i tv at lederen af filmskolens manuskriptlinie Mogens Rukov også har denne vane med at indkøbe bøger, som aldrig bliver læst –men han gør det med vilje fordi han mener det giver en god karma at have dem stående. Jeg køber dem bare i en uendelig tilstand af overvurdering af tilgængelig tid og interesse. Det ender oftest med en bunke ved siden af sengen –som kan stå der og sende ulæst pligtkarma ind over min nattesøvn. Indtil min, på det punkt, uendeligt tålmodige kæreste smider bøger og magasiner ind i skabet ved sengen. Her ligger de så og ophober sig indtil de er mange nok til at min, også på dette punkt, uendeligt tålmodige kæreste sætter dem ind på reolerne til alle deres andre urørte litterære kolleger.

Der kan de så stå og være en fælles symbol på min adgang til al information i hele verden –der er en guds gave, som dog er begrænset af noget så menneskeligt som tid og interesse. Og en sjælden gang roder jeg så rundt i de ulæste og finder titler som kun vækker undren. Som en pangfarvet sweatshirt fra firserne. Er det min? Noget jeg har købt? Fordi jeg mente det var fedt? Denne påskedags konklusion må være at tiden er lige så hård ved de tidstypiske emner og tanker som den er ved modens tekstiler og farver.

Og med de ord -tak for lån af opmærksomhed. I´m out and about to look for new eggs to hatch.