
Nedenstående blev bragt i Computerworlds papirudgave for fem år siden, så selvom det er en upgrade er den allerede forældet på sin egen retro/future måde. God "fornøjelse"...
Peters Jul V. 2.0 (beta)Disclaimer
Klassikeren ”Peters Jul” er forfattet af Johan Krohn for ikke mindre end 138 år siden. På den baggrund burde det teoretisk set være på høje tid med en opgradering. Men som det om et øjeblik vil stå lysende klart, er det ikke altid af det gode at opdatere en gammel, men velfungerende platform. Det skal således oplyses at læseren selv har det fulde ansvar for eventuel tabt arbejds- og/eller juleglæde og/eller andre gener som fremkommer ved hel eller delvis læsning af nedenstående juledigt. Da der er tale om en ustabil beta-version kan der ligeledes forekomme tvivlsomme og/eller defekte rim, knudrede versefødder og flere generelle og/eller generende overgreb på den oprindelige tekst. Jeg glæder mig i denne tid
snart falder jule-regnen strid
så ved jeg julen kommer
Min fader rundt i stuen går,
han river i sit tynde hår
og sine tomme lommer
Far sir’ hans julepung er tom
Han tabte alt på Pets.com
og NASDAQ eskapader
Han trøster sig med julebryg
som drikkes bag vor moders ryg
i kraftige kaskader
Men ellers går det ganske godt
på trods af slud og julesnot
i lange guirlander
Vi fejrer jul her i vort hus
med onkel Bob på antabus
og vore sure tanter
Vi havde ingen salmebog
da julekvad sku’ synges og
lidt hjælp vi kunne bruge
Så brormand fik det til at ske
”Det kimer nu” som MP3
gav stimmung i vor stue
Så far til julefrokost tog
Min mor sae’ han var mindre klog
dengang han kom tilbage
Fars jakkesæt i laser hang
vi måbed’ mens han skreg og sang
hans liv var helt i kage
Jeg gir’ ham et Domænenavn
til jul, det vil nok gøre gavn;
JegErForFed-Dot-Net
Min mor hun klarer alt så flot
så hun skal ha’ en musemått’
i ægte Pileflet
Der skete en decemberdag
en lille men dog pinlig sag
Min søster Hanne sagde;
”Hvis gaven er en ny mobil
og der ej er Orange Match dertil,
skal den levers’ tilbage”
Så nu er vi en del der tror
reklamens magt er alt for stor
når gaverne skal købes
Men Hanne hun blir skuffet når
hun ser hvad hun skal ha’ i år
det ikke her skal røbes
Nå pyt, jeg røber det alliv'l
hvis nogen skulle være i tvivl;
-Nej ikke en computer...
Det' noget jeg har bygget selv
En ting så smart og aktuel;
en unplugged Segway scooter
Gid det var jul! Hvor var det rart
men nu må den da komme snart
det varer ikke længe,
For fra min stol ved vinduet her
på nabomuren jeg jo ser
at Helmut Lotti hænge.
Han sjunge smukt om Bethlehem
på fjernsynet her i vort hjem
hver gang der er reklame
Når engle daler ned i skjul
vi krummer tær til ”Krummes jul”
og nisser så infame
En DVD med ”Linie Tre”
er heller ikke meget ve’
så frem fra skjul vi henter
den gode gamle play-station
så man kan jule-tæske noen
i ”Tekken” mens man venter
For tiden falder ganske lang
når man fra barnsben har en hang
til dyre julepakker
Jeg skriger nok i vilden sky
og flygter til en anden by
Hvis ikke jeg får en af der SONY-hunde-robotter-der-letter-ben-og-laver-ticks-og snakker
Så skulle hjemmet pyntes op
Det blev et mastodontisk flop
for stadsen var forsvundet
Min mor har glemt hvor kassen står
så stuen er så trist i år
til sagerne blir fundet
Istedet var vi online på
Jul-i-Danmark dot-D-K
i flere lange timer
hvorfor vi var det, undrer lidt
men det er osse lige fedt
når bare verset rimer
Mon julen den blir hvid i år
vi ved det ikke førend når
Kalenderlyset kvitter
Jeg holder ved sin barnetro
og håber at år to-nul-nul-to
det blir en kæmpe hitter
Det er idag så sandelig
en verden så foranderlig
som vinden når den blæser
En dejlig jul med fred og fedt
det ønskes hermed vidt og bredt
til hver en CW læser!
Send en kommentar