Oven på alle åååh og næææh kommentarerne begynder der at komme lidt mere kød på detaljerne omkring iPhone. Hvad siger du? Du har ikke hørt at Apple kommer med en telefon? -Din løgner... Nåmen;

-Alle de glitzy produktskud er fine, men for at få et lille fedtfinger reality check er her en video med en Mac marketingmand i en herlig skjorte der demoer telefonen (hvis man ellers kan kalde den for en telefon):



-Hvordan holder man et stort projekt som iPhone hemmeligt i 30 måneder? Det har Fortune en god artikel om incl dette herlige citat;

John Gruber minder os om at det fra nu af er vigtigt at skelne mellem "Mac OS X" og "OS X". iPhone kører "OS X" men det betyder ikke nødvendigvis at det er en mini-mac, selvom Kottkes tanke om at køre parallels/Windows på iFonen er sjov. Hans pap-iPhone var også fin.

-Iphone bruger multitouch teknologi, men Jef Han som nok er mest kendt ift. den teknik ser ikke ud til at have været involveret.

When the ROKR finally emerged, clumsy and underpowered, Jobs held it up on stage with all the enthusiasm of a man holding a dead rat by the tail.

-Nick Carr om Apples tilgang til brugerskabt indhold og brugerdrevet innovation;

Jobs, in fact, couldn't possibly be more out of touch with today's Web 2.0 ethos, which is all about grand platforms, open systems, egalitarianism, and the erasing of the boundary between producer and consumer. Like the iPod, the iPhone is a little fortress ruled over by King Steve. It's as self-contained as a hammer.

Carr har en pointe, dog har han ikke helt ret; Brugerne får sikkert lov til at lave nogle små iPhone widgets om et års tid eller så, og iTunes og de andre Apple softwarepakker tillader udvidelser og bliver flittigt udvidet med tredieparts hobbysoftware.

Cisco er dog noget mere åbne, så åbne at de blogger om den kommende retsag mod Apple angående iPhone navnet. But, boy it must suck to be the Cisco iPhone

Der er dog ingen tvivl om at Apple Inc. ville blive mindre cool hvis Steve jobs mødtes med bloggere, tog imod produktinput fra pøbelen osv. Tag nu f.eks Bill Gates der mødes med en flok bloggere i middagspausen på CES. Er det cool? Faktisk virker det bare goofy (Jeg har ringet til Scoble og sagt jeg gerne vil have de 42 minutter af mit liv som videoen tog, tilbage. Og jo, jeg ved godt at man kan spole/slukke når man vil :-)
Mens vi taler MS og Apple, er her en sjov stribe med en misvisende men sjov titel; The Microsoft Zune: 2006-2006. Oooog jeg bliver også nødt til at egolinke til en snart ti år gammel gaab.sag; PC vs. Mac - Hvor sjovt er det egentlig?.

Imens er Apple fortsat et af de mest lukkede firmaer der findes, ikke mindst når det gælder om at kommentere på den til tider tvivlsomme produkt- og kundeservice kvalitet som DR dokumenterer og Mediamac skriver om her;

336 dage og ikke mindre end 7 forsøg, (8 med den tabte) havde det taget Apple at levere en 15” MacBook Pro uden fejl og pivelyde, som ifølge firmaet selv aldrig havde eksisteret. Tidsforbruget for os som kunder havde været enormt....i mandetimer ca. prisen for en lille MacBook. Det lykkedes os i al den tid ikke at få et eneste fornuftigt ord ud af Apple, hverken som kunder eller presse.

Nu kunne det måske godt lyde som om jeg ikke (længere) er en glad Apple Fanboy. Men ork jo, det er jeg da. Desværre har jeg svoret aldrig at købe en mobiltelefon (bruge: yes. Eje: joeh. Købe: No way) så hvis jeg en dag skal have en iPhone må nogen give mig en.

Iøvrigt kan du allerede idag lægge hænder på en iPhone, den hedder LG KE 850 og ligner til forveksling;




[Note. Iøvrigt skylder jeg Firefox 2.0 uendelig tak for deres "Restore session" funktion. Efter at have filet på det her indlæg i over en time gik programmet ned. Jeg startede med rystende hænder ildræven op igen og der var teksten så igen på semi-magisk vis. Nice.]
    3 kommentarer    

   Fedt indlæg, bortset fra at linket til videoen med en Apple Marketing Man ikke virkede.

   af Anonymous Migger  

   Hmmm, linket virker fortsat fint her. Men jeg har embedded videoen ovenfor, måske er det bedre...

   af Blogger tveskov  

   Den embeddede version virker perfekt...

   af Anonymous Migger  

   Send en kommentar

 


Se mine fotos på 23:


    Følg mig på Twitter