Bjarne Tveskovs Blog. Amok.


You should follow
me on Twitter


RSS Feed

Blog homepage
tveskov.com Home

Delicious links
Delicious RSS feed
FriendFeed/tveskov

Photos on 23
LEGO images on Flickr

tveskov LinkedIn
tveskov @ Google

LEGO designer
Bøger jeg har læst



internet
tveskov.com


Arkiv:
Jan10 Feb10 Mar10

Jan09 Feb09 Mar09
Apr09 Maj09 Jun09
Jul09 Aug09 Sep09
Oct09 Nov09 Dec09

Jan08 Feb08 Mar08
Apr08 Maj08 Jun08
Jul08 Aug08 Sep08
Okt08 Nov08 Dec08

Jan07 Feb07 Mar07
Apr07 Maj07 Jun07
Jul07 Aug07 Sep07
Okt07 Nov07 Dec07

Jan06 Feb06 Mar06
Apr06 Maj06 Jun06
Jul06 Aug06 Sep06
Okt06 Nov06 Dec06

Jan05 Feb05 Mar05
Apr05 Maj05 Jun05
Jul05 Aug05 Sep05
Okt05 Nov05 Dec05

Jan04 Feb04 Mar04
Apr04 Maj04 Jun04
Jul04 Aug04 Sep04
Okt04 Nov04 Dec04

Jan03 Feb03 Mar03
Apr03 Maj03 Jun03
Jul03 Aug03 Sep03
Okt03 Nov03 Dec03

          Aug02 Sep02
Okt02 Nov02 Dec02

Still proudly powered by
This page is powered by Blogger, the easy way to update your web site.
 
 

 
BlogAmok Reloaded
Tiden er ikke rigtig til lange fristile om blogging (gaab), men i anledning af at dette er indlæg nummer 3000 her på kanalen, synes jeg alligevel det kunne være sjovt at kigge lidt tilbage, og måske også lidt frem. Så lad os gøre det lidt semi-Twitter-style;

#1 I 2004 slog jeg min blog ihjel (nyhedsbrevet er stadig under udarbejdelse, hoho). Der er flere grunde til jeg længere sådan rigtig har en blog, som beskrevet i den oprindelige BlogAmok tekst. Det kan varmt anbefales at lave blogharakiri, så kommer alle de smukke ord og nekrologer og man er endda i live og kan glæde sig over dem selv i lang tid, haha. Men ret hurtigt slog det mig at det var forholdsvis irriterende IKKE at have en blog; Jeg skrev mine noter og links ned i et tekstdokument og gemte interessante billeder i en mappe på harddisken. Men det var irriterende, og Google kunne ikke søge i det. Samtidig stod det klart at der vitterlig var nogle få tusind mennesker der åbenbart godt gad læse noterne da de var online. Så langsomt kom bloggen snigende, snigende op at køre igen. Så her er vi nu fire år og et par tusind indlæg senere, og hvad har vi så lært i mellemtiden?

#2 Gummibegrebet "Blog" er og bliver noget møg, det er stort og uformelig, men vi hænger på det; I august 06 fik jeg en mail fra Morten Lund med titlen "Ordet BLOG ER LAMT" hvor han gerne ville have mig til at finde et andet dansk ord for blogs (det var noget til et avis-projekt af en slags). Jeg måtte desværre sige at toget var kørt, det eneste der ville have været lidt cool var hvis vi kunne have taget det svensk/norske "Blogg" til os (lyder lidt mere af Digg og Gløgg, men desværre en umulig opgave). Endnu værre er dog ordet "Blogosfære"; Vores hjerner kan på ingen måder kapere 50.000+ strømme af tanker, meninger, links og billeder der bare flyder derudaf, så "blogosfære" er blot et desperat forsøg på at se dette som én samlet masse. Men det er cirka lige så håbløst som at skaffe overblik over "Wordosfæren", altså du ved den der sammeslutning af folk der laver dokumenter i "Word". Når nogen siger at "Emnet diskuteres heftigt i blogosfæren" mener de "Cirka 50 mennesker i et lillebitte hjørne af nettet mener at dette er vigtigt i denne uge". Det er på høje tid at lægge idéen om "Landsforeningen Af Folk Med Hang Til Omvendt Kronologisk Ordnede Tekstbidder" i graven, det show er ovre.

#3 I BlogAmok skrev jeg lidt om hvordan det kan føles som ægte handling når man blogger; Mens vi sidder og filer på vores små html-dokumenter sker de rigtige ting ude omkring i samfundet, du. Hvis jeg var diktator ville jeg sørge for at alle borgere fik hver sin weblog hvor de i timevis kunne sidde og brokke sig hver dag.. På den konto blev jeg lidt glad da jeg læste referatet af Douglas Rushkoff's tale fra i sommer om "The New Renaissance";

Computers and networks finally offer us the ability to write. And we do write with them. Everyone is a blogger, now. Citizen bloggers and YouTubers who believe we have now embraced a new "personal" democracy. Personal, because we can sit safely at home with our laptops and type our way to freedom.

Så det nye deltagende demokrati to komma nul er noget med "I dettte felt skal du skrive en overskrift og i dette felt skal du skrive din helt egen mening om hvad som helst. Go ahead, praticipate...!"

Rushkof fortsætter; But writing is not the capability being offered us by these tools at all. The capability is programming - which almost none of us really know how to do. We simply use the programs that have been made for us, and enter our blog text in the appropriate box on the screen. Nothing against the strides made by citizen bloggers and journalists, but big deal. Let them eat blog.

"Jeg er aktiv i demokratiet, for jeg sidder og kommenterer på nogen andre der mener noget om politik" er vel cirka så impotent som det kan blive? Så "Die weblog lüge" lever, også i 2008. Ingen tvivl om at bloggere idag spiller en vis politisk rolle, ihvertfald udenlands; Ikke mindst når det gælder om at researche, aggregere og grave skjulte ting frem, men det gælder i mange sfærer idag, og er næppe en særlig funktion forbeholdt blogger-brigaden. Danske politiker er da også ret friske til at droppe bloggeriet sådan cirka 20 milisekunder efter at hvert folketingsvalg er "vel" overstået. Og det er en udfordring at bruge blogs aktivt i politik; Lars Kolind har en hel sektion på sin blog der gennemgår alle de temaer som han har lanceret via bloggen og som er blevet misforstået (en sektion der med garanti bliver læst af alle de forkerte, altså dem der havde forstået)

#4 Hvor er de danske blogsuperstars? De kan sagtens være derude, jeg er helt sikker på at jeg aldrig har set de ti bedste, sjoveste, mest tænksomme danske blogs, og det er helt OK jvfr. #2. Men det kan godt ærge at der ikke er flere danskere som er ambitiøse på blogfronten. Spørgsmålet om hvor BlondineBella punktum dk bliver af må nok besvares med at det altså kræver at en blond, vedholden, velformuleret, effektiv take-no-prisoners person vil lægge de nødvendige timer i sagen. De fleste danske blogs der har rigtig mange besøgende skrives af folk som allerede var kendte i forvejen så denne tegning er ikke helt hen i skoven. Det er hard work at blive den næste Jes Dorph, Lasse Rimmer eller Kira, med eller uden blog. Men det er der vist heller ikke noget nyt i.

#5 Den danske dagsbladsverden er stadig det svage dyr i flokken, og det kan ligeledes undre at nogen endnu ikke har opbygget sig et hyggeligt lille blogimperie med et par håndfulde blogs der dækker alle de letfordøjelige emner som tidens aviser flyder over med. Altså lidt bolig, lidt auto, lidt sådan-køber-du-den-bedste-fladskærm-når-renten-stiger, rundet af med en gang top-ti-Youtube-video-listen, lidt smålumre parforholdstips plus lidt babes' n gadgets. Men igen, det kræver en flok dedikerede skribenter og noget vedholdenhed, a la Edison gamle ord om at Opportunity is missed by most people because it is dressed in overalls and looks like work.. Dog må det siges at de danske aviser har været gode til at opsuge og kultivere markedet mht. blogplatforme til fra afbenyttelse, uden at de dog har været fantastiske til at integrere læsernes blogs i det redaktionelle arbejde. Dog viser flere lokale medier og Ekstrabladet gode takter i den retning.

#6 Corporate blogging som det vel hedder på godt dansk skal nok vise tænder hen ad vejen, men hvis der er for stor afstand mellem den måde virksomheden normalt "taler" på og det som en blog lægger op til, bliver det lidt ligesom at sætte små søde blomster-klistermærker på en stor rusten kampvogn (hej, Post Danmark et al). Vi har nok at gøre med klassikeren hvor man overvurderer effekten af en nye medier på den korte bane, mens man undervurderer langtidseffekten. Men vi er heldigvis så småt på vej ud af "Blogs er fantastiske, og for 1500 i timen ex. moms og kørsel kan jeg vise dig hvordan dit firma laver en" fasen og over i noget knapt så varmlufts-baseret. Blogs er blot endnu et tool i den store velassorterede sociale værktøjskasse som langsomt men sikkert vil opløse noget af det rustne metal i virksomhedernes kommunikations-kampvogne.

#7 Mange af de tidlige danske ur-bloggere er hoppet af blogknallerten eller lider af fremskreden infrekvens. De fleste har heldigvis fået (for) travlt til at sidde og skrive velgennemtænkte og -formulerede indlæg, og meget af aktiviteten er flyttet til lifestream- og mikrobloggingtjenester. Det kan både have fordele og ulemper at friktionen fortsat bliver lavere i forhold til at kunne publisere; Russel Beattie skrev fornylig om hvordan f.eks Twitter sørger for at hurtige (og måske brilliante) indskydelser og idéer ender deres dage som 140 tegns twits. Omvendt var mange af disse tanker måske aldrig været blevet delt hvis de skulle foldes ud som helhjertede blogposts, så det går begge veje. Men som forudset hopper mange løbende af og på knallerten og fortsætter på løbehjul eller til fods istedet. Og det er vel osse ganske sigende at når man har travlt, så ryger viljen og evnen til at skrive indlæg som noget af det første.

#8 Selve ordet blog er muteret og kan både være navneord og udsagnsord a la "Velkommen til min første blog", "I de sidste to blogge skrev jeg om kattens værn" og "Jeg glæder mig til at blogge med dig", det sidste er lige før det lyder lidt frækt. Men et godt tegn på at blogs som fænomen er blevet mainstream, selvom der stadig er masser af netbrugere som ikke kender eller læser en eneste blog. Som Clay Shirky sagde er der stor forskel på at være amatør indenfor musik og tekst. Amatørtekst kan man godt holde ud at læse, mens amatørmusik ofte er en udsøgt pinsel (mens vi er i citatmode så var det vist Shaw der bemærkede at "Helvede er fyldt med amatørmusikere")

#9 En god personlig blog er for mig som en lille have for tanker og idéer; Den er vokset frem på en organisk måde og hvis man passer den lidt og luger lidt, så kommer der måske nogen forbi og hænger ud gennem længere tid. Situationen hvor en blog opnår en vis popularitet og f.eks bliver opslugt af en avis, er ikke altid en lykkelig ting; Haven bliver plantet om i en standard blomsterkumme i et storcenter, hvor halvtilfældige forbipasserende skodder cigaretter, tramper rundt eller det der er værre. Og det der gjorde det sjovt at skrive in the first place eroderes måske langsomt indtil værket måske drives mere af pligt end af lyst. Jeg tror det er svært at omplante blogs uden at essensen går tabt, og det siger mig at en god blog som regel er et fint lille økosystem hvor skribenten, læserne, motivationen, nysgerrigheden, integriteten spiller sammen i et ret komplekst mønster.

#10 Tunnelsyn og snævertsyn er stadig en udfordring, selvom (eller måske fordi) vi kan vælge mellem så mange kilder. I den lille del af blogverdenen som jeg muligvis er en del af, tror man at hver Apple produktlancering er af afgørende betydning for planetens skæbne, hvor RSS er noget som folk bruger, hvor Jon Stewart er åh-så-klog og Jason Fried er vor tids svar på Michael Stipe, hvor Twitter og Friendfeed er gammelskole og hvor man læser stort set samme udvalg af fortrinsvis amerikanske a-listere og forudsigelige techmedier. "Nå, har du stadig en Amiga" bemærkede en af mine venner til min Mac (der i parantes bemærket arbejder selv med IT tech på højt niveau) Man kan sagtens have et langt og lykkeligt liv indenfor IT uden nogensinde at have bemærket at Apple stadig laver computere, og det var en sjov reminder om at noget man selv synes er vigtig, kan være inderlig ligegyldig for andre som en lige i nærheden.

#11 De fede ting ved blogs? Well, det er lidt som da Warhol sagde at ingen celebrity eller president kan købe en bedre Coca Cola end bumsen nede på hjørnet. Enhver infobums har idag adgang til verdens bedste blogs og informationskilder (hvis ellers man har tid til at finde dem, men det er en anden historie). Og man risikerer heldigvis let at blive lidt klogere via "samtale" med netfolk man ikke kender. Som sagt her; The mind is a muscle. When someone says something you don’t agree with, it leaves microtears in your mind. When the damage heals, you’re smarter. We call this process “learning.”. Blogs kan og bør træne os i at kunne kapere mange modstridende perspektiver på en gang uden at forfalde til banal enten/eller tankegang. Henriette Weber skrev på et tidspunkt; There are two kinds of bloggers; the socialists who are in it for the crowd and the late afterparties. and the Liberalist who uses blogging to spark their own EGO... -Men de fleste bloggere har vel lidt af begge dele i sig?

#12 Blogs hjælper til at "Eksponere mere overfladeareal som andre kan interagere med" ligesom de andre sociale medier gør det. Og det er alt andet lige en god ting. Ingen er tvunget til at læse dårlige eller irrelevante blogs. "Publish, then filter" ideologien fungerer udemærket og hvis du ikke skriver noget interessant så kommer der ingen og læser det. Eller også kommer der få, men dedikerede mennesker og det er heller ikke så ringe; Der finder tusindvis af små danske blogcirkler hvor en flok mennesker læser, kommenterer og linker på kryds og tværs i kliken, kulten eller kredsen. Et univers af tøzeblogs, onkelblogs, firmablogs, medieblogs, brokblogs for slet ikke at tale om en skjult og muligvis betændt undergrund af hardcore strikkeblogs (Jeg ved flere lejligheder under falsk identitet forsøgt at infiltere sidstnævnte subkultur, men jeg går psykisk ned på det hver gang)

#13 Nåmen, jeg er egentlig ret glad for at blogge. Selvom min blog kun viser et lillebitte tværsnit af det jeg beskæftiger mig med, så synes jeg det er tiden og umagen værd at beame noget ud på daglig basis. En gang imellem er det lidt surt når man vil fortælle nogen om noget og så siger de "Det haaar jeg allerede læst på bloggen for længst", men jeg synes fordelene langt opvejer ulemperne. Det er sjovt at møde folk man synes man kender fordi man gensidigt har læst hinandens udgydelser, måske gennem flere år. Og så er det faktisk osse sjovt at gå ind og kigge tilbage på de forholdsvis store mængder tekst, links og kommentarer der er røget gennem rørerne i årene der svandt, damn jeg synes virkelig jeg har fået noget for bredbåndsabonnementet! Og som før; Tak til jer der læste med helt hertil, det her blev alligevel næsten antitesen af twitterindlæg, 2341 ord og b-ordet er nævnt 80+ gange, for pokker, alt alt for meget. Men kommentarfeltet er åbent og see you on teh internetwebtubes. Blog on.
    6 kommentarer    

   ikke længere indlæg end at jeg har læst det på min fon, mens jeg ventede på en syg metro på nørreport. Super god pulsmåling!

   af Anonymous christian dalager  

   Jeg åd det også lynhurtigt og råt, og bøjer mig i støvet. Indlæg nummer 3.000!!!
#9 Amen (men anonymt :-) Bloggen ændrer noget natur, der kommer også skår i stemningen, men der kommer så også smør på brødet. "Haven" er dog ikke glemt, og i bedste stunder findes den der stadig.

   af Blogger Dorte Toft  

   Respekt!

   af Anonymous Trine-Maria  

   3000 indlæg alligevel, slet ikke værst. Der varer nok et stykke tid før min blog runder det antal indlæg.

Respekt herfra.

   af Anonymous Aagaard  

   Næstem samtidig med Tim Bray. Jeg rullede over sidste år. Der er noget ved 3K der får en til at blogge mindre...

   af Blogger Claus Dahl  

   Thanks all.
Og det er sandt at post-3K har man næsten ikke lyst til at poste mere.

   af Blogger tveskov  

   Send en kommentar