Helliganden spurgte fornylig via Twitter;
wondering exactly how fucked we are on this planet, at this point in time?. Det har jeg gået og tænkt lidt over, og min helt uvidenskabelige fornemmelse er at vi pt. er 70% fucked and rising. Det interessante er at vores muligheder for at løse problemerne måske er 20% and rising, og at de to tal ikke behøver at give 100% tilsammen; Vi kan sagtens komme i en situation hvor vi er 90% fucked og har 50% muligheder for at gøre noget ved det, men de nærmere omstændigheder vil afgøre om trenden kan vendes. F.eks tror jeg godt at vi kan lave hi-tech nano-engineered super-diger (eller noget mere gammeldaws betonbaseret) rundt om de vigtige byområder i verden et godt stykke tid inden vandet er steget 2-3 meter, men spørgsmålet er hvor hurtigt stormene og orkaner evt. er blevet så kraftige at der alligvel ikke er tid nok? Sarkozy har
udtalt at det 21. århundredes to store udfordringer er klima og "religionens genkomst i samfundet". Det er nok ikke helt ved siden af; Billig distribueret (og potentielt dødbringende) digital/bio/nano/nuklear mv. teknologi kombineret med religiøse fanatikere (af enhver overbevisning) er en cocktail vi nok skal få en del sjov med i de kommende årtier. Men på samme tid er mulighederne for distribuerede peer-to-peer modforanstaltninger osse i hurtig vækst, så det skal nok gå altsammen. Når man har børn eller kender nogen der har, så er man nødt til at tro på dét.
Update. Faldt lige over noget som Scott Adams fornylig
skrev om menneskets kreativitet, det passer fint ind i sammenhængen;
Worrying comes from predicting the future on a straight line, imagining trouble increasing at some established pace. But the real future comes in leaps and bounces, with creative solutions expanding faster than problems. I believe this is some sort of fundamental law of the universe, that solutions will always outpace problems.
Jeg vil sige, at omkring 70% worldfuckedness ikke lyder helt galt. Det stemmer nogenlunde overens med min egen opfattelse.
Og 20% chance for at redde balladen er sikkert heller ikke helt i skoven.
Det mangler dog et tal, som i dén grad indflyder på begge procentsatser, nemlig graden af det som i Klaus Lynggards ungdomsroman "Martin & Victoria" bliver beskrevet som: "Op i røven med verdenssituationen, der er fodbold." Altså en slags ah-fuck-vi-kan-ikke-gøre-en-skid-alligevel-hed.
Nu har jeg ingen børn og er født pessimist, så min egen ah-fuck-it-kvotient ligger på en halv nelson med skrue - men samtidig dyrker jeg et stort håb til Tveskovs P2P-løsninger og så selvfølgelig til visionen om eksponentiel udvikling af nye teknologier, der måske kan redde os (hvis vi får fat i dem FØR alle psykoerne...).
Det minder lidt om da vi voksede op i 80'erne med et atomragnarok hængende over hovedet. Bare værre?
af
HelligAnden
Hej Anders, "Op i røven med verdenssituationen, der er fodbold" faktoren er nok en (kedelig) del af "de nærmere omstændigheder" som jeg nævner og den skal ikke undervurderes; Prøv bare at fortælle en normaldansker eller -vesterlænding at han/hun ikke kan få den oksesteg eller skal cykle til bageren, det sker IKKE frivilligt... Og som du skriver, så er det måske en del af vores kultur altid at føle at vi bevæger os på knivsæg'en, selvom det føles som om der er noget mere clear-and-present-danger over nutiden.
Men kunne være sjovt osse at høre fra nogen som har nogle helt andre procentsatser i hovedet.
af
tveskov
Jeg siger 50%/80% - hvor procenten 50% er rekordlav i verdenshistorisk sammenhæng og procenten 80% rekordhøj.
Og supplerer "Op i røven med verdenssituationen, der er fodbold"-problematikken med den omvendte
"Hvem kan se fodbold, når vi er fucked?"-problematik.
Det er sjældent at verdenstilstanden ændres til det værre af fodbold. Derimod bliver ens mentale parathed til udfordringer markant ringere ag at være så bange at man ikke tør se fodbold.
af
Claus Dahl
Jeg kunne sikkert osse lokkes med til en 50/80 fordeling, men sådan rent urgency-mæssigt har jeg det bedst med at at ligge på 70% fucked. Ved 50% fucked mærket kan der umiddelbart gå *for* meget fodbold i den. Måske er det en slags afledt flow mekanisme (kedsomhed ---> stress/angst) hvor det er bedst at være et sted i midten...
af
tveskov
Så længe nævneren er 80% så kan jeg leve med at tælleren ryger så højt som 90%
af
Claus Dahl
Send en kommentar