Den anden dag nede på Designskolen mødte jeg en studerende der lige havde afleveret en pæn mængde kontanter for en ny MacBook Pro. Han var glad nok for den, men der var bogstavelig talt skår i glæden idet glasset havde løsnet sig fra metallet i hele det ene hjørne af skærmen. Og det er jo trist når man så kender Apples hastighed mht. reklamationer og evt. efterfølgende reparation.

På samme måde var 2008 et år hvor der gik lidt skår i min Apple begejstring. Ingen tvivl om at Apple fortsat leverer de fedeste produkter (konkurrenterne arbejder på 5-6 år på "iPod Killeren" der aldrig kommer), de nye MacBooks var en imponerende evolution på det kendte laptop tema (selvom de egentlig mest ligner en MacBook Air på steroider), App Store er fantastisk godt eksekveret, det er flot at lave et system hvor det er så let at købe og bruge applikationer fra et varieret og hurtigt voksende økosystem. Og sejt at det i nogle tilfælde også er fabelagtig profitabel for udviklerne. Og så fred med at den niende mest populære app pt. er iFart, en pruttesimulator.

Men i en tid hvor det virker som om "alle" køber Apple laptops og telefoner, og med udsigten til et Apple og en halvsløj Jobs der nedprioriterer Macworld, keynotes og andre af de tiltag der var med til at gøre Apple til en pseudoreligion for de frelste få. Og i et år der ikke rigtig bød på epokegørende nye tiltag fra Cupertino (selvom App storen var derhenad), ja så må man sige at Apple er gået hen og blevet et andet firma. Apple er blevet the Man. Noget veletableret og noget som i den grad er mainstream på godt og ondt. Ikke at det nødvendigvis er dårligt, det er bare noget andet. Men "Think different" er der ikke så meget af mere.

[Update. Right on cue; Wired kommer med en fin artikel med eksempler på hvor mainstream Apple er blevet. Favoritten; Some guy with a mullet is Apple's public face - Phil Schiller, that is]