Danske kendisser på TwitterAf Bjarne P Tveskov (Følg mig på Twitter
her)
Hvis man idag kigger ned over
listen over de højest rankede danskere på Twitter er det en forudsigelig flok af teknologiske early-adopters der dominerer. Men mon ikke top 50 ser ganske anderledes ud om et helt eller halvt år? I en tid hvor Viasats havenisser har
70.000+ fans på Facebook og hvor Kandis huserer på
Myspace, er der således langsomt ved at komme gang i de danske kendissers brug af Twitter.
MusikFra musikkens verden kan man fremhæve store anmelderroste navne som
Mikael Simpson og
L.O.C. og de lige knapt-så-anmelderroste
The Storm. Måske burde musikerne tage sig tid til at læse denne
guide til hvordan Twitter mv. også kan bruges.
JournalistikKvinden som Stein Bagger frygter mest at møde på gårdturen
Dorte Toft har benyttet mikroblogging aktivt gennem en længere periode. Radiomanden
Uffe Stenstrop har også længe huseret på Twitter med sin 6-ords romaner og andet spas. Forfatter og havealf extraordinaire
Signe Wenneberg er med, ligesom journalist og ex-studievært
Samuel Rachlin. Førnævnte Stein var så vidt vides den første celebrity der fik sin egen
fakeprofil på Twitter.
PolitikPolitikerne rider selvfølgelig også med på bølgen, hvor partiledere som
Simon Emil Ammitzbøll,
Anders Samuelsen og
Margrethe Vestager udsender statusopdateringer (sidstnævnte er iøvrigt blevet genstand for lidt
twit-polemik og er efterfølgende blevet beæret med et
fake alter ego. Et samlet overblik over de folkevalgtes twitterier kan findes på
TwittertingetBusinessPå business-fronten er det nærmest standard at man starter med at følge
Morten Lund som nok var den første til at bruge både
blog og
Twitter som hovedelementerne i sin kommunikationsstrategi.
Iværksætter-til-jeg-dør actionmanden
Martin Thorborg var ikke specielt hurtig ude af social media starthullerne, men da han først
så lyset gik han fra 0 til 1000+ followers på ingen tid.
Erhvervsmanden
Lars Kolind følger kun syv mennesker på Twitter, hvilket umiddelbart indikerer at han indtil videre mest er i dyp-tæerne fasen. På samme måde er det med folk som Metro-boss
Per Mikael Jensen og Morgen-TV gadgetguru og networker
Tim Frank Andersen.
RoyaltSidst, men absolut ikke mindst så er HKH Kronprins Frederik i al ubemærkethed blevet en af de mest interessante på den danske Twitter-scene; Løbende opdaterer han om stort og småt fra det royale liv på en ret personlig måde. Frede kan følges
her.
Husk at følge
undertegnede for løbende at få det nyeste Twit-lebrity sladder, og lad mig vide hvis der er nogle som jeg ikke har fået med på listen. Og så vil jeg ellers bare læne mig tilbage og se hvornår en af de store onlineaviser skamløst kopierer indholdet af denne artikel uden nogen form for credit whatsoever. :)
Send en kommentar