Er jeg den eneste nulevende dansker der synes at udtrykket "de her" efterhånden har fået en svag, nedladende undertone? Det benyttes flittigt af pædagoger, politikere, behandlere, psykologer og andet godtfolk i sætninger som;

"Og så har vi de her børn som overlades til..." eller "de her mennesker kan ikke selv..." eller "Så står vi med et problem hvor de her svage elever tabes på gulvet..."

Og hvis det så endda siges med en lidt snusfornuftig, nordjysk accent, med en snert af medlidenhed i stemmen så er det bare TOTAL VIKING POWER!!! bekymring 2.0. Eller hvad?