Havde ikke lige lyst til at se "Antichrist" lige inden vi skulle en uge til en øde hytte langt ude i granskoven, men vel hjemme igen var endelig tid til at beskue von Triers seneste værk.

Jeg har set alle mandens film (var en af de kun 5474 der nogensinde købte en billet til "Epidemic") men aldrig mere end én gang hver. Jeg synes "Antichrist" er en rigtig god film, men jeg skal sikkert aldrig se den igen. Vil på ingen måde begynde at forklare hvad jeg synes det handler om, men kodeordet er "natur".

Mange anmeldere beskylder rutinemæssigt von Trier for at lave grin med filmmediet med store dyre vittigheder der ikke er hvad de giver sig ud for. Som om det skulle være *host* Transformers 2 et al*host* noget særligt for Trier. Forskellen er for mig er at Von Trier konstruerer sine film på en sådan målrettet ubevidst måde at det er umulig at frame filmene med traditionelle metoder. Derfor bliver man ved med at kunne tænke over dem og analysere/anmelde dem med vidt forskellige resultater. Og det er (en) stor kunst.

Det er jo altid lidt problemtisk at se film som man i forvejen har hørt og læst alt for meget om i forvejen, men jeg synes faktisk ikke at filmen var unødig rå, barsk eller andet. Don't kill the messenger, von Trier laver det som han synes det skal laves, punktum. Og så laver Trier lige "Breaking the Waves" finten hvor slutscenen gør at man må revurdere alt det man lige har set og seriøst overveje om filmen og skaberen er genial eller gøgler.

Jeg giver filmen 5 ud af 6 håndbor.