| u g e - 3 0 - 9 9 |
|
|
En forårsdag i helvede Midt i april '99 var undertegnede og min bedre halvdel på en glimrende tur til Ægypten for at se pyramiderne mens tid er (hvem ved om de klarer år2000 fejlen og hvem ved hvornår gaab.dk igen giver penge nok til sådan en tur?). Efter at ha' set dem (pyramiderne altså) og Ib Rehné og flere tempelruiner end det er menneskelig muligt at huske, gik turen videre til Rødehavet. Her skulle vi slutte af med en såkaldt dase-ferie på et lettere gustent badehotel i Hurghada. Når jeg er på ferie er den eneste fysiske aktivitet jeg ønsker, at bringe mit totalt usmagelige badehåndklæde og ditto krop ned til den nærmeste pool. Hende som jeg deler avis med kan imidlertid godt lide at der sker lidt mere, så på trods af at have været hovedperson i en næsten-drukneulykke i Californien i '93, indvilligede jeg i at tage med på en endags båd/snorkletur, som blev faldbudt af hotellets utrættelige udflugts-hustler. Turen kostede 15$ for en hel dag incl. frokost og leje af snorkle-gear og det hele. Næsten for godt til at være sandt. Alle som har været på rigtig turistferie ved at når noget er for godt til at være sandt, så er det det. Og dét var det, men det kommer vi til. Vi blev samlet op på hotellet i en massakreret minibus som burde have givet os et forvarsel om hvad det var vi havde i vente. Her mødte vi vores hyperaktive tourguide, som lignede og opførte sig som en kloning mellem en ung Eddie Murphy og en endnu yngre Saddam Hussein. Fra starten kørte hand en kendte hvis-jeg-slikker- dine-knæskaller- på-hele-turen- så-gir-du- mig-nok- nogen-kæmpe- drikkepenge stil. Foruden os var der et andet dansk par som bestod af en mand som kunne ha' været Ralf Pittelkow's onde tvilling og hans kone, der havde valgt at være anonym. Eddie Hussein smilede lidt for bredt og konstaterede; "It's a little windy today". Nu er mit ægyptiske ikke så godt, men jeg formoder at "It's a little windy today" løst kan oversættes til dansk med" Det blæser en halv pelikan". Det gjorde det ihvertfald da vi nåede frem til "havnen". Et stykke ud af noget betonaffald som ragede ud i vandet, kunne vi se vores båd, der gav ny mening til udtrykket plimsoller, ligge klar i det oprørte hav. Men først skulle vi have udleveret vores dykkerudstyr. Snorklen som jeg fik havde en vis bismag af de ca. 1200 turister som havde båret den før mig, men ellers var udstyret fint. Sammen med de 25-30 andre deltagere stævnede vi ud i de oprørte bølger. Da det ville tage en times tid var der nu god tid til at tage båden og medturisterne i nærmere øjesyn. Sjældent har så meget rust og imiteret palisandertræ været samlet på ét sted som på den pågældende båd. I en sky af sort røg skød den dog en overraskende god fart, og snart var vi ude på åbent hav. Nu er jeg jo ikke ligefrem ekspert indenfor dykkerbranchen, men mig bekendt er det ikke helt normalt at have tyk, sort mascara på, når man skal ud og se på koraller. Men det havde to piger som vi kan kalde olme Olga og brintoverlitede Bianca. Det var tydeligvis lykkedes for de to 16-17 årige pigebørn at skjule nok rubler fra deres alfons i Murmansk, til at de nu var kommet på ferie i herlige Hurghada. Pigernes første mission var at kravle ud i stævnen for at skyde en serie 70'er inspirerede modefotos. Her tænker jeg på poseringer med blafrende tørklæde holdt i hænderne over hovedet og denslags. Bestemt ikke nogen let opgave når man tager vindstyrken i betragtning, og fotoseancen endte da også brat da en kæmpe bølge slog indover stævnen og på det nærmeste druknede de to piger og deres fremtidige modelkarriere ved samme lejlighed. Så meget for den tykke, sorte mascara. De vendte noget slukøret tilbage til kabyssen med det sorte løbende ned af kinderne, våde t-shirts og håret i en frygtelig uorden. |  |
| 1 9 9 9 © g a a b . d k |